Totalt for zej it-qvinde

Fordi jeg har taget mig så’en en cand.it har jeg meldt mig ind i PROSA, der er forbundet for it-professionelle. Det er sådan set fint nok, de virker okay kompetente og der var Toblerone til det intromøde jeg var til for noget tid siden. Win!

Men her i går fik jeg pillet en brochure ud af et af deres medlemsblade jeg havde liggende med en masse kurser de tilbyder. Cool beans tænker jeg og ser alt muligt dejligt nørdet med PRINCE2, testautomatisering,  GirlzNight, agil udvikling og sociale medier! Spændende! Eller.. wait.. what? GIRLZNIGHT? Seriøst PROSA? Jeg håber de har fået blandet kurserne sammen med en oversigt over hold på en ungdomsskole.

Det har de bare ikke. Man kan nemlig læse mere om det på PROSA’s hjemmeside, hvor den kvikke læser vil bemærke, at det ligner noget der ikke er blevet opdateret i noget der ligner i hvert fald ni måneder. Og et par links eller tre der ikke virker eller fører forkerte steder hen.

Idéen om et netværk for kvinder er måske okay. I den perfekte verden synes jeg slet ikke det burde være nødvendigt at kønsopdele den slags og lave noget kvindespecifikt. Noget der SLET ikke er nødvendigt, er i hvert fald at kalde det GirlzNight. What.. the.. fuck. Det er fandme det samme som at prøve at sælge mig en lyserød telefon (okay, jeg har haft en rød telefon med blomster på, men det taler vi ikke om her)! Det er kvinder i it god damnit! Ikke 12-årige piger.

Update! .. agtigt

Nu ville jeg melde mig ind i deres LinkedIn gruppe, så jeg kunne brokke mig, og så skal man ansøge om at være med i hulen. De vil ikke have hvilke som helst girlz med åbenbart.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *