From Uncategorized

Shit, jeg smelter

Jeg kan ikke, og jeg gentager IKKE, overskue når min verden bliver over 25 grader varm. Det gør, at jeg bliver sur og tvær og kan ikke sove (det passer ikke – jeg kan altid sove, det er bare sjovest når man ikke vågner og kampsveder). Men i dag har det jo slet ikke været til at være nogle som helst steder, hverken inde eller ude.

Alligevel endte vi med at sidde på Falkoner Allé og æde cheesecake med en kop kaffe til. Men hey, det var på skyggesiden og der var en brise. En meget varm en af slagsen, men dog en brise.

Kagen du er vidne til netop nu, er intet mindre end en oreo-cheesecake! Godkendt her fra! Det stykke man kan ane i baggrunden er noget lakrids-fis, men det er der jo også nogen, der godt kan lide.

Det var Bertels Kager, der fik lov at tage mine penge i dag, for to stykker kage og to kopper ganske god filterkaffe.

Næste gang skal det dog helt klart på ingen måder være i nærheden af 30 grader varmt udenfor.

OKAY MARTIN THORBORG, jeg skal nok!

Martin Thorborg er jo magisk i sin måde at piske en stemning op og få folk til at lade sig rive med. Han skææælder ud og siger, vi skal tage os sammen og lette røven. Det værste er næsten, at han får det til at lyde helt nemt. At komme ud af systemet, at sige SCREW YOU GUYS og starte fra bunden. At starte sit eget og ende op med en kæmpe succes. Videoen her bunder i et blogindlæg på Amino, hvor Soulaima Gourani skriver om, at hun altid har været en hård banan, fordi det har været nødvendigt. Det har affødt mange kommentarer om, at det jo ikke er alle der har samme muligheder og psyke til at gøre det samme. En eller anden guy, der hedder Jim, har også kommenteret indlægget.

Jeg har ikke læst hans kommentar(er), men det har Martin Thorborg og derfor har han lavet denne video som kommentar.. til kommentaren. Øh. Ja.

Læg mærke til, hvordan han hiver aaalt det positive frem han ser i Jim. Pludselig er han en verdensmand, der kan noget ingen andre kan og kan skabe noget unikt. Whoa! Totalt meget benzin på bålet (altså i en meget positiv forstand) til min spirende drøm om ikke at være lønmodtager. Så ja ja, jeg skal nok bryde ud af det der dagpengesystem og stå på egne ben!

PS: Hvem vil være min mentor? :)