From ting jeg har købt fordi jeg har læst om det på en anden blog

Neglelak og en mekanisk giraf

essie neglelak og mekanisk giraf
Et øjebliksbillede fra en helt normal søndag hjemme hos mig, hvor den stod på samling af en mekanisk giraf og påføring af rød neglelak fra Essie. Shit, det var en god dag.

Giraffen det fineste samlesæt, der består af en masse dele, der skal skrues sammen og sættes strøm til. En enormt fin gave til folk, der godt kan lide at dimse rundt og bygge ting (såsom mig).

Det er nemlig altid bedst at bygge ting før man tager neglelak på. Faktisk er der mange ting, der er gode at gøre, før man tager neglelak på.. såsom at tisse og banke fingrene ind i alle kanter man kan komme i nærheden af. MEN! I et spontant øjeblik med en ivrig veninde i Magasin, fik vi begge købt Quick-e fra Essie, der tilsyneladende er nogle magiske dråber, der får neglelak til at tørre på nul komma fem.

Det virker’ish. Man behøver i hvert fald ikke sidde og stritte med fingrene i hvad der føles som evigheder, men jeg syntes det var lidt svært at styre hvor det endte, og har man lagt flere lag virker det stadig så’en lidt blødt i det i noget tid efter. Jeg købte i øvrigt også en ny neglelak, der har præcis samme nuance som en anden rød neglelak jeg har.. tadaaah..

Her er processen for giraf-bygning. Bemærk at vi ikke gjorde det rigtigt i første forsøg.

mekanisk giraf in the making
Meget små ting skal passe sammen med andre små ting

 

mekanisk giraf gone wrong
Hov. Der skulle vi nok lige have tjekket tegningen en ekstra gang

 

mekanisk giraf færdig
Et stk. færdig mekanisk giraf! Den kan gå!