From mad

Greasy Spoon

greasy spoon big cheese

greasy spoon

Når/hvis jeg engang bliver stor og fed, så er det fordi jeg har ædt for mange burgere. Jeg kan virkelig godt lide burgere. Og pommes frites. Og onion rings! Åh, onion rings! Så selvom jeg næsten lige havde spist burger på Grill Royal i Tivoli, så kom jeg lige til at spise frokost på Greasy Spoon et par dage efter.

Og hvilken burger! Et eller andet magisk gjorde, at den smagte lidt ligesom en Big Mac fra McDonalds. Det kan man selvfølgelig mene om, hvad man vil, men det var altså en lille bitte smule positivt for mine smagsløg. Jeg ved ikke, om det var de små løgtern eller deres valg af sennep, der gjorde det. Men det smagte sgu godt, det gjorde det.

Jeg har tidligere været forbi til bøfsandwich og milkshake (seriøst, lad være med at bestille begge dele, medmindre du synes det er fedt at være ved at dø af mæthed). Denne gang nøjedes jeg med Big Cheese, fritter og postevand. Gratis postevand! Faktisk var det ikke særlig dyrt – 228,- for frokost til to.

Følg Yesthankyou på Bloglovin

Grill Royal i Tivoli

InstaSize_2015_0 _ 43101

Jeg har set enormt mange billeder af muslinger, burgere og fritter fra Grill Royal på Instagram efterhånden. Det var som om alle havde været der, undtagen mig. Det har jeg nu. Og det behøver jeg ikke gøre igen. I hvert fald ikke for at få burger. De kører et meget enkelt koncept med kun tre hovedretter, der alle koster 200 kroner. Dog havde de frygteligt mange desserter på kortet. Jeg er vild med det simple koncept, meeen de kunne altså godt tage at svinge sig op til lidt mere end en enkelt øl og to cocktails på kortet.

Burgeren var langt under gennemsnitsstørelsen på en burger og bøffen var lidt for stegt og tør i det. Til gengæld fik hele bordet serveret pommes frites i en kæmpe gryde (mega optur!) og dyppelsen var der heller ikke noget at komme efter. Aftenen i Tivoli sluttede også af med udsigt til det fine fyrværkeri, som vi kunne se gennem glastaget og selskabet kan jeg også kun være tilfreds med :)

Burger + salat + fritter kostede 200 kroner, hvilket jeg også synes er lige i overkanten, når man tænker på, hvad sådan en burger ellers kan finde på at koste rundt omkring. Desserten smagte dejligt, men det gør is jo som regel :D

Følg Yesthankyou på Bloglovin

Det lokale erhvervsliv slår til igen

Sushi fra Oyami i Brønshøj
Sushi fra Oyami i Brønshøj
Sushi fra Oyami i Brønshøj
PS: Vi kunne lige præcis spise op

Man tror det ikke, men Brønshøj er en perle. Lidt. Her i husstanden kan vi stadig ikke få armene ned over Fru Z, men jeg har helt glemt at nævne vores sushi-pusher. Og det er altså vigtigt at have en sushi-pusher. Vores faste leverandør af rå fisk på ris er Oyami. I vinduet hænger der en artikel fra Brønshøj-Husum Avis, hvor man kan læse, at sushi-kokken i Brønshøj, faktisk har været sushi-kok hos Sticks’n’Sushi (og tidligere ingeniør i Kina). Nu laver han mad til mig.

Følg Yesthankyou på Bloglovin