From cykler

Ferie = Tour de France

BOflTXGCMAIOcnyOkay, billedet er åbenbart taget med en hånd, der har rystet i spænding over en-eller-anden etape! I virkeligheden burde man slet ikke poste SÅ dårligt et billede, vel? :/ Nå, men man er jo ikke modeblogger med spejlrefleks.

Det forestiller et fjernsyn i baggrunden, der viser Tour de France. Forrest i billedet står der en ølflaske og et glas med øl i på et sofabord. Det er cirka min udsigt fra min plads i sofaen. Ved siden af fjernsynet kan man ane noget, der muligvis er rod i en lænestol

PS: Den kvikke sociale-medier-bruger har nok bemærket, at der er et filter på, men at formatet slet ikke er Instagram-agtigt. Det er nemlig Twitter (i hvert fald til Windows Phone), der synes man skal have mulighed for at filtrere sine billeder inden man uploader dem.

Andre cyklister

.. er irriterende. Medmindre de deltager i Tour de France eller cykler i samme tempo som mig.

Jeg er begyndt at cykle en anden vej til arbejde, fordi andre cyklister på især Nørrebrogade gør cykelstien til et dårligere sted at være. For det første er der omtrent en milliard andre cyklister og så cykler de super duper råddent. Jo de gør. Og nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg ser mig for inden jeg overhaler og viser tegn og alt muligt. Det er nemlig helt vildt smart når man ved hvor andre i trafikken har planer om at bevæge sig hen.

Den nye cykelrute går i stedet ned ad Godthåbsvej. Det ligger ligesom også i navnet, at der er godt med håb.. og så’en. Selvom turen er lidt længere, så går det hurtigere at komme på arbejde. For det første fordi, der er færre mennesker på cykelstien og for det andet, fordi dem der så er der, kører meget pænere.

PS: Cykelkørekort nu!

Solen kommer altså igen.. promise

Jeg er stadig ret ny i hovedstaden og mangler at opleve alle årstiderne herovre. Indtil videre har det mest bare været koldt, men jeg har et svagt mine om at have siddet på noget græs og drukket øl mens jeg har boet herovre. Nå, men det er nok ikke gået nogens næse forbi, at solen tidligere på ugen tittede frem og sagde “what’s up guuuuys?!”. Og så brød helvede løs og ALLE forlod deres lejligheder for at smæske sig i solens stråler. Nu har jeg boet i både Aarhus’ish samt downtown Aalborg, hvor folk da også kommer ud, når vejret er godt, men dælme ikke i samme omfang som i Kbh. Min frisør (også eksiljyde) påpegede godt nok også tidligere på året, hvor komisk det var at se, hvordan folk om sommeren nærmest stod i kø for at løbe rundt om søerne, men jeg havde ikke troet det ville være så ekstremt allerede :D

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide solen! Slet, slet ikke.. eller jo, lidt faktisk, fordi jeg har bleg nørdehud der let bliver forbrændt. Men altså, jeg lover, at solen kommer igen! I behøver ikke indtage alle bænke idet de melder over 12 grader. Slap af. Det var faktisk så crazy, at folk tog billeder af folk nede ved søerne og smed på twitter, fordi.. der var fucking mange mennesker :D

 

.. jeg kan allerede mærke hvor sur jeg bliver til sommer over overbefolkede cykelstier. Hallo, vi er faktisk nogen der cykler HELE året!