From brok

Sidder lige med en skål slik du ved

.. og en kop kaffe og hygger mig med at læse kommentarer på en blog, hvor læserne er sure. Jeg ved ikke om jeg har nævnt det før, men jeg ELSKER kommentarfunktioner helt langt dybt ind i hjertet, fordi det får de mest fantastiske sider frem i folk.Som regel lyder kommentarerne på de blogs jeg læser noget i retning af “Totalt for lækker taske, altså” “Du ser bare max for cute ud i de sko og dit hår er mega smukt!”. De kommentarer er søde, men ligegylde (og aldrig anonyme).

Men! Nogen gange kan en blogger komme til at gøre et eller andet helt forfærdeligt, såsom at skrive et sponsoreret indlæg. Bål og brand og suuuure kommentarer! Altså, hvad fanden, de går da vel ikke og tjener penge på at vi læser deres blogs? Nu har jeg da aldrig! Personligt synes jeg det er vildt sejt, at blogging er blevet så stort, at der er penge i det og så er jeg selv en sucker for gratis ting. Men mange af læserne synes åbenbart, at det har taget overhånd på diverse modeblogs.

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg synes læserne på den måde har “ret” til at brokke sig over indhold. Altså, der er jo ikke nogen, der tvinger dem til at læse skidtet (for hvis man kunne det, ville jeg have betydeligt flere læsere her :D) og jeg synes det er noget mærkeligt noget, at bloggerne så lige pludselig begynder at undskylde for dit og dat – såsom sponsorerede indlæg eller at de ikke lige har fået skrevet noget i et par dage.

Naturligvis er det læserne der holder hjulene kørende på blogs, hvor der er penge i systemet, men det er altså ikke værre, end at man kan lade være med at læse indlægget, hvis der står, at det er sponsoreret. Bum.

 

Det her ville være sandt..

.. hvis det #&%! ikke var fordi, jeg ikke fattede hvad “&%! jeg lige havde læst! I går var mit hoved ved at eksplodere over uforståelige modeller og begreber jeg ikke kunne skelne fra hinanden. Jeg har helt sikkert fået specialeoverload, selvom jeg jo faktisk synes det er interessant det jeg skriver om og har fået søde hjælpende svar fra en af de guys der har skrevet teorien jeg sidder og går ud at mit gode skind over. PS: Jeg skriver om informationsarkitektur på tværs af medier.

Sure mennesker gør mig glad!

Jeg prøøøøver virkelig at tro på det bedste i folk, men nogen mennesker gør det bare virkelig svært for mig, fordi de bare er nogen idioter. Jeg har lige været på apoteket. Der var tre andre kunder udover mig, hvoraf den ene blev betjent af den eneste umiddelbart synlige apoteker-dame. De to andre, der venter er to ældre damer, der står og tripper. Jeg har god tid, altså, klokken er 11 om formiddagen og jeg er specialestuderende, så no rush. Der er jo masser at kigge på på et apotek! Man kan eksempelvis få sådan en hjælpemiddelsdimmer til at knappe sine skjorter med! Win!

Nå, men de to ældre damer, der øjensynligt ikke var interesseret i standeren med hjælpemidler, på trods af den større sandsynlighed for, at de ville få brug for dem før mig – ja, de var bare sure.

“Det var da utroligt! Det er lige meget om man er her når der er fyldt med mennesker eller ej, så skal man stå her og vente”, hvilken den anden ældre dame nikker samtykkende til. Og hun sagde det naturligvis højt. Men ikke ligeså højt som det næste: “Det kan være de allesammen er taget på ferie”, hvilket blev efterfulgt af denne sætning, der naturligvis skulle råbes “ER I TAGET PÅ FERIE?”

Slap nu af med at være så pissesure. Mon ikke de søde apotekermennesker bruger formiddagene på at lave ting, der ikke har med kundebetjening at gøre, fordi det er det tidspunkt, hvor der er færrest mennesker, så det kun er jo to sure koner der bliver mopsede og ikke 20 har-lige-fået-fri-fra-job-og-vil-gerne-hjem-nuuuuu-folk.

De to sure koner fik bare mig til at være ekstra sød ved hende der betjente mig, så tak for det :)

Og for at glæde jer læsere, får I et billede af en sød hundepote!