From brok

Drop duftlys

koto duftlys

Er vi ikke snart færdige med duftlys? Folk går jo helt bananas over KOTO duftlys, der iøvrigt koster kassen. Dengang jeg arbejde i IKEA, oplevede jeg flere kunder, der brokkede sig over at skulle igennem afdelingen med duftlys. Både fordi duftlys efter manges mening stinker, men også fordi de ikke er særlig fede, hvis man er allergisk over for den slags.

Egentlig er lys bare generelt en dårlig idé, og Miljøstyrelsen anbefaler, at man helt undgår duftlys. Det er nemlig helt og aldeles unødvendig kemi.

.. og hvor meget går man lige og fiser derhjemme, siden det er nødvendigt af parfumere sit hjem? Luft dog ud i stedet :D

 
Følg Yesthankyou på Bloglovin

Syg og dårlig

Efter hele to forsøg på at tage på arbejde, måtte jeg i dag opgive og blive hjemme på sofaen. I al min elendighed blev jeg nødt til at spise pandekager.

bloglovin

Fuck køn

På facebook har jeg meldt mig ind i en gruppe, der hedder “Geek Girl Denmark”, fordi jeg er en pige og fordi jeg er en nørd. Egentlig har jeg det ret svært med, at ting skal opdeles i “hans” og “hendes”, men nogle gange skal jeg også lige slappe af og klappe hesten – det er trods alt bare en facebookgruppe, hvor der er mulighed for at netværke med folk, der har samme interesse som mig selv. Og gruppen er spækket med spændende og interessante folk! Inden det her ryger ud af en tangent, hvor jeg også kommer til (igen) at kritisere PROSA’s netværk for voksne(!) kvinder med en it-uddannelse med navnet Girlz Night, må jeg hellere komme til sagens kerne. PS: Hende der har arvet netværket, er helt med på, at der bliver fundet et nyt og mere voksent navn – juhu!

I dag var der en i gruppen der linkede til denne artikel på Huffington Post, der kort sagt handler om, at LinkedIn har slettet nogle annoncer for noget webudviklings-værk, hvor billederne i annoncerne viste webudviklere. Der var kvinder. Nydelige kvinder. Grunden til sletningen var, at der skulle bruges billeder der “related to the product advertised.” Dermed forstået, at smukke damer ikke kan være webudviklere.

Til linket fulgte et opråb om, hvad vi kan gøre for at ændre på dette. Om vi skal vise at geek girls rent faktisk er smukke.

Min kommentar hertil var “Jeg har mest lyst til at tie hele den kønsdiskussion ihjel. Hvis vi stopper med at tale om fx “kvindelige udviklere”, så kunne det måske endelig stoppe med at være dét, der er det interessante netop ved en kvindelig udvikler – at det er en kvinde. Jeg bliver så træt, hver gang køn bliver nævnt i forbindelse med en profession.

Men! Derfor er det stadig et virkelig mærkeligt træk af LinkedIn.”

Min kommentar får et par likes, men et par andre har en anden idé – vi skal da lave en kalender! En kalender med humor, der skal spækkes med fordomme om kvinder, fulgt af facts om hvad denne kvinde har opnået – fx antal linjer kodet eller at hun har udviklet en app der er blevet hentet x antal gange.

Egentlig kan jeg godt se pointen i det. Se! En kvinde der både er mega hot, men også mega skarp til at kode! Men hvorfor skal vi altid have tøjet af for at bevise noget? Og hvorfor skal det handle om, hvorvidt kvindelige udviklere kan være lækre eller ej? Hvad så med de mindre kønne piger, der arbejder med it? Hvad skal de bruge det her til?

Ja, mænd og kvinder har forskellige kvaliteter og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi har forskellige fordele og ulemper eksempelvis som ledere eller som pædagoger. Men for hver kvinde og for hver mand er der 1000 andre ting, der påvirker hvordan vi klarer en given arbejdsopgave, der intet har med vores køn at gøre.

Og ja, selvfølgelig synes jeg flere kvinder skal arbejde med it (hvis de gider), men mon ikke det ville hjælpe, hvis vi bare stoppede med altid at skulle sætte køn foran en funktion? Især når det næsten altid kun er kvindekønnet det bliver nævnt?

Så sent som i går hørte jeg en kvinde omtalt som “en kvindelig astrofysiker” på TV2 Fri. Medmindre det er fordi hun kan bruge sine bryster til at se stjerner, kan jeg overhovedet ikke se, hvorfor det er interessant for nogen, at hun er kvinde.

Måske lyder alt det her totalt åndssvagt, fordi jeg nok på ingen måder kan se mig selv fri for ikke selv at gøre nogle af de her ting. Jeg gad bare godt, at det ikke var sådan. Så hvad gør vi? Skal vi være ligeglade med køn eller skal vi hellere fejre, at vi har forskellige kvaliteter? Hvad end vi gør, synes jeg altså vi skal beholde tøjet på.